Træningsbanken tilbyder Funktionel Træning og Fysioflow
Funktionel træning og Fysioflow er for dig, der ønsker en kombineret holdtræning med fokus på styrke og smidighed.
I Funktionel træning har vi fokus på at styrke kropskernen (mave, ryg, bækken) gennem øvelser med egen kropsvægt. Vi kommer hele kroppen rundt og udfordrer vores stabilitet og balance.
I Fysioflow har vi fokus på at øge smidigheden i led, muskler og bindevæv. Gennem bløde dynamiske stræk søger vi at nedsætte stivhed i kroppen og med bevidst brug af åndedrættet aktiverer vi ro- og hvilesystemet, så vi mærker velvære.
Holdet er bygget op omkring en let opvarmning, en styrkende del, en mobiliserende del og en afspænding til sidst. Holdet er oplagt som supplement til din daglige aktivitet og konditionel træning som fx gåturen, cykelturen eller løbeturen.
Alle kan være med, da øvelserne korrigeres undervejs og tilpasses dit individuelle niveau.
Kom og mærk virkningen på egen krop!
Hvor:
Træningsbanken, Bjerggårds Allé 2, 5240 Odense NØ (Seden Syd)
Hold:
Funktionel træning og Fysioflow begynder: mandag kl. 18.00 – 19.05
Funktionel træning og Fysioflow let øvet: mandag kl. 19.15 – 20.20
Hvordan:
5 holdtræninger med opstart mandag d. 31. maj
Plads til 6 deltagere pr. hold
Tilmelding skal ske på e-mail mathilde.j10@hotmail.com
Medbring
behageligt tøj, yogamåtte, håndklæde, vandflaske og tæppe til afspænding.
Pris
75kr pr. træning – i alt 375kr for 5 x holdtræninger
Vær opmærksom på at der er krav om fremvisning af gyldigt Coronapas
v. fysioterapeut Mathilde Mouritsen